onsdag den 10. februar 2010

Kunsten at sy en frakke

Ja det er ikke en kunst, jeg påstår at mestre, men jeg synes nu resultatet af de sidste måneders anstrengelser er blevet helt præsentabelt :-)

Photobucket

Frakken her er en jeg begyndte på allerede i slutningen af oktober, da jeg var på møønstertilpasningskursus. Det er mao. det første arbejde, hvor jeg har brugt principperne fra Fit for Real People, og WOW det virker sgi!!! Jeg fik hjælp af Celia (vores underviser) til at lave nogle af tilpasningerne, og allerede da jeg stod iklædt mønsterpapir (nej, ingen billeder...) kunne jeg se den forskel lidt klippe-klistre gør. Når man er "full busted" sidder standardmønstre bare ikke ret godt, men det er der heldigvis råd for nu. Da jeg syede frakke sidst - 2 år siden - syede jeg en str 42 for at få plads nok. Og resultatet var ikke for godt.

Photobucket

Denne gang er det derimod en str 38 med tilpasninger, og pasformen er helt anderledes. Det jeg har gjort er at lave en full bust adjustment, en forward shoulder adjustment for at få skuldersømmen til at sidde rigtigt, og en ærmetilpasning, så der er mere plads til overarmen (uden at ændre hverken ærmegabet eller håndledsvidde).

Photobucket

Frakken er syet i uldbouclé. Jeg har pyntet med uldgarn, som er zigzagget på efter at kroppen var syet sammen. Der er både for og mellemfor i - foret er gyldengrønt (fotograferes meget dårligt) med mønster, og mellemforet er det tynde termofor fra Stof og Stil.

Photobucket

Jeg er fuldstændig vild med den! Den er både let, varm, præsentabel og meget rar at have på. Der er plads til en tyk trøje under, og den høje krave varmer også godt. Og så ligner den ikke noget andre har ;-)

Mønster: Burda 8292
Stof: Uldboucle og for samt knapper fra Stof Shop i Åbyhøj, mellemfor fra Stof og Stil. Broderi i Fritidsgarn fra Sandnes.

Åh ja, så er jeg ogås blevet færdig med mit "hjælp-jeg-har-glemt-mit-halstørklæde-i-toget-sjal". Mit første rigtige hæklearbejde. Indrømmet, det har taget godt en måned, så jeg har frosset med anstand, men sådan er det jo når man forelsker sig i en "besværlig" model... Der var sindssygt mange ender at hæfte, men det glemmer man hurtigt når det er færdigt ;-)

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Opskrift: Garnstudio
Garn: Drops Alpaca og Drops Fabel.
Hæklenål: 3 mm.

3 kommentarer:

Louise sagde ...

Den er blevet vildt flot :-)
Tillykke med den og med tørklædet, det er også superflot!

Anne L sagde ...

Den er virkelig, virkelig flot. I am much impressed.

Jeg har besluttet mig for at hyre Celia til et par enetimer, når hun kommer igen, for jeg mangler stadig at få det sidste på plads.

Husk at sende hende linket til dit indlæg - hun bliver begejstret. :-)

Malin sagde ...

Den er jo intet mindre end fantastisk!
Er helt vildt med blomsterranken hen over ryggen - og så sidder prinsessesømmene da lige i skabet!

Ihh, nu kribler det i fingrene for selv at lave noget - men lektier, lektier, lektier...suk:(

Hvor er mønstret til tørklædet fra? Det er superfint:)